Stigning i fiskepriser for 2022 i forhold til 2021

Grønlands statistik offentliggør prisindeks for produkterne rejer, hellefisk og torsk for 4. kvartal 2022 med 2010 som basisår.

 

Til beregning af prisindeksene er primært anvendt gennemsnitspriser fra udenrigshandelsstatistikken, suppleret med tal fra nogle af de større producenter. Der er således tale om prisindeks for det prisniveau produkterne har, når de forlader Grønland.

 

Beregning af totalerne for de tre arter er sket ved at vægte de enkelte produkters prisindeks med mængdesammensætningen i basisåret 2010. Der er således tale om fastvægtindeks af Laspeyres-typen.

 

Prisindeks for 3 fiskearter (2010=100)

Kilde: Grønlands Statistik – se tal i Statistikbanken https://bank.stat.gl/FID009

 

I forhold til gennemsnitspris for året 2021 var der følgende procentvise ændringer i gennemsnitspris for 2022:

 

·         Rejepriserne steg med 13 pct.

·         Prisen for hellefisk steg med 22 pct.

·         Torskepriserne steg med 40 pct.

 

Udvikling for de tre fiskeprisindeksers produkter kan læses under Grønlands Statistiks hjemmeside, se tallene i statistikbanken https://bank.stat.gl/FID009 .